Kommunistloven 22. august 1941

Kilder

Kildeintroduktion:

Efter at have erobret Jugoslavien og Grækenland gik Tyskland den 22. juni 1941 til angreb på Sovjetunionen. Samtidig stillede tyskerne en række ultimative krav til den danske regering om forbud mod det danske kommunistiske parti (DKP) og om arrestation og internering af alle førende kommunister, bl.a. partiets tre folketingsmedlemmer. Hvis de danske myndigheder ikke selv gennemførte disse foranstaltninger, ville tyskerne gøre det.

Efterfølgende blev ca. 300 kommunister arresteret. Det lykkedes dog kun at anholde det ene af de tre folketingsmedlemmer. De to andre, heriblandt DKP’s leder Aksel Larsen, nåede at 'gå under jorden'. Den 22. august 1941 blev Justitsminister Eigil Thune Jacobsens lovforslag om forbud mod kommunistiske foreninger og mod kommunistisk virksomhed af 20. august, efter visse betænkeligheder, enstemmigt vedtaget. Betænkelighederne skyldtes, at loven var grundlovsstridig. Loven er derfor også et centralt eksempel på, hvor langt den danske regering var villig til at strække sig for at opretholde samarbejdspolitikken. Loven havde tilbagevirkende kraft og legaliserede ikke kun fremtidige, men også allerede foretagne anholdelser. Det sidste af en lang række tyske krav til den danske regering om bekæmpelse af kommunismen blev tiltrædelsen af Antikominternpagten, som udenrigsminister Erik Scavenius underskrev i Berlin i november 1941.

Lov om Forbud mod kommunistiske Foreninger og mod kommunistisk Virksomhed.*) 

 

Vi Christian den Tiende, af Guds Naade Konge til Danmark og Island, de Venders Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,

Gøre vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort Samtykke stadfæstet følgende Lov:

 

§ 1.

Alle kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger forbydes, og de bestaaende kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger vil straks være at opløse.

Kommunistisk Virksomhed eller Agitation af enhver Art er forbudt. Dette gælder, uanset om der foreligger Tilslutning til nogen Forening.

Overtrædelse af foranstaaende Bestemmelser straffes med Bøde, Hæfte eller Fængsel indtil 8 Aar.

§ 2.

Personer, hvis Adfærd har givet særlig Grund til at antage, at de vil deltage i kommunistisk Virksomhed eller Agitation, kan efter Justitsministerens Bestemmelse eller med hans Godkendelse tages i Forvaring, naar dette skønnes nødvendigt af Hen­syn til Statens Sikkerhed eller dens Forhold til fremmede Magter.

Enhver, der tages i Forvaring i Medfør af 1ste Stykke, skal inden 24 Timer fremstilles for Københavns Byret, der ved Kendelse beslutter, om Forvaringen skal opret­holdes. Begæringen om Forvaringens Opretholdelse vil, naar Justitsministerens Bestem­melse eller hans Godkendelse foreligger, være at tage til Følge, medmindre der maa antages at foreligge en aabenbar Fejltagelse med Hensyn til vedkommendes Identitet eller hid­tidige Deltagelse i kommunistisk Virksomhed eller Agitation.

Saafremt det ikke kan naas inden 24 Timer at fremstille den, der er taget i For­varing, for Københavns Byret, vil han inden samme Frist være at fremstille for en anden Dommer ved Underret, der modtager hans Forklaring. Beslutning om Forvaringstagelse træffes ogsaa i dette Tilfælde snarest muligt af Københavns Byret.

Over for Byrettens Kendelse kan saavel den, der er taget i Forvaring, som det offentlige rejse Kæremaal til Højesteret. Kæremaal, der rejses af det offentlige, har op­sættende Virkning.

Forvaringen skal ophøre, saa snart den ikke længere skønnes nødvendig af Hensyn til Statens Sikkerhed eller dens Forhold til fremmede Magter. Bestemmelse herom træffes af Justitsministeren.

Justitsministeren giver hver 3die Maaned til et af Rigsdagens to Ting nedsat Udvalg Meddelelse om, hvilke Personer der er eller i den forløbne Periode har været taget i Forvaring i Medfør af foranstaaende Bestemmelser, med Angivelse af Grundlag for Forvaringstagelsen.

§ 3.

Den Formue, der maatte tilhøre de kommunistiske Foreninger og Sammenslutninger, samt disse Foreningers og Sammenslutningers Arkiv, Protokoller o. lign. vil være at tage i Bevaring af det offentlige.

§ 4.

Denne Lov, der ikke gælder for Færøerne, træder i Kraft straks.

Hvorefter alle vedkommende sig have at rette.

 

Givet paa Amalienborg, den 22. August 1941.

Under Vor Kongelige Haand og Segl.

Christian R. (L. S.)[1] 

 

 

E. Thune Jacobsen


Lovtekstens egne noter.

*) Udfærdiget gennem Justitsministeriet. Se Rigsdagstidenden for 1940-41: Folket. Tid. Sp. 2439, 2452, 2472, 2473; Landst. Tid. Sp. 1299, 1302, 1303; Till. A. Sp. 4763; Till. C. Sp. 1995, 2009.


Ordforklaringer m.m.

[1] (L.S.): forkortelse for det latinske Loco Sigilli, der angiver lakseglets placering. 

Om kilden

Forfatter(e)
Eigil Thune Jackobsen, Justitsministeriet
Dateret
22.08.1941
Oprindelse
Lovtidende A-II BC 1941 s. 1275-1276
Kildetype
Lov, forordning
Medietype
Tekst
Sidst redigeret
24. februar 2012
Sprog
Dansk
Udgiver
danmarkshistorien.dk