-
Danmarkshistorien.dk

Nyheder

23. august 2010

Ny quiz om perioden 1973-1989

Vi har en ny quiz klar om en periode, hvor EF, krise og den kolde krig satte sit præg på danmarkshistorien. Vi har nu også quizzer om kongerækken og 'hvornår-var-det-nu-det-var'.


14. juli 2010

Quiz med danmarkshistorien.dk

I den kommende tid udgiver vi en række quizzer med historiespørgsmål så du kan teste din historiske viden. I første omgang udgiver vi fem quizzer med 10 spørgsmål til hver af de historiske perioder fra 1901 og frem. Alle spørgsmålene kan besvares ud fra den relevante periodetekst som du finder under perioder.

Tag quizzerne her!


24. juni 2010

Tema om dagligliv på herregården Bidstrup

Vi kan nu præsentere et tema om dagligliv på herregården Bidstrup i slutningen af 1700-tallet. På baggrund af dagbøger og regnskaber fra Karen Rosenkrantz de Lichtenberg beskriver temaet, hvorledes livet formede sig til dagligt på herregården. Læs om fornøjelser, børnene, mad og drikke mm., og se uddrag fra de originale dagbøger og regnskaber. Temaet er udarbejdet af Rosanna Farbøl.

Se temaet her


10. juni 2010

Kortfilm om bombardementet af Aarhus Universitet i 1944

Vi har nu publiceret en ny historiekortfilm om bombardementet af Aarhus Universitet i oktober 1944. Hør universitetshistoriker Palle Lykke fortælle om bombernes fatale konsekvenser for håndværkere og ansatte, mens han viser rundt i de bygninger, som dengang endnu knap stod færdige, da de bogstaveligt talt styrtede sammen omkring arkitekt C.F. Møller. Se filmen her


21. maj 2010

Ny film på danmarkshistorien.dk!

Så har danmarkshistorien.dk publiceret sin anden historiekortfilm og den første i serien "Hvad er det?". Se lektor Niels Wium Olesen give sit bud på hvilken genstand han har fået stukket i hånden her. Du kan læse mere om kortfilmprojektet her.


12. maj 2010

Lillebæltsbroen fylder 75 år den 14. maj

Et af danmarkshistoriens vigtigste brobygningsprojekter fylder 75 år den 14. maj. Lillebæltsbroen skabte for første gang en fast forbindelse mellem Jylland og Fyn og næsten halverede transporttiden mellem Aalborg og København. Læs om Lillebæltsbroens historie på danmarkshistorien.dk, hvor du også kan høre radioreportager fra indvielsen i 1935.


4. maj 2010

danmarkshistorien.dk markerer 65-året for befrielsen

5. maj er det 65 år siden, at Danmark blev befriet. På danmarkshistorien.dk kan du i vores besættelsestema blandt andet læse artiklen om befrielsen, læse befrielsesbudskabet, som blev bragt i BBC 4. maj, høre Christian 10’s tale i anledning af befrielsen, eller se de unikke farvebilleder fra befrielsesdagene i Århus.


4. maj 2010

Brugerundersøgelse på danmarkshistorien.dk

På danmarkshistorien.dk gennemfører vi i øjeblikket en anonym brugerundersøgelse om brugervenligheden på hjemmesiden. Det vil være en stor hjælp for os i forbindelse med videreudviklingen af danmarkshistorien.dk, hvis så mange af vores brugere som muligt vil deltage i undersøgelsen. Det tager ca. fem minutter at besvare spørgsmålene. Hvis du vil hjælpe, kan du klikke her.


22. april 2010

danmarkshistorien.dk får Forskningskommunikationsprisen 2010

Som de første humanister modtager danmarkshistorien.dk i dag videnskabsministeriets forskningskommunikationspris. Prisen overrækkes af HKH Kronprinsesse Mary og videnskabsministeren ved et arrangement i Planetariet i København i dag.

Læs mere på AU's hjemmeside

Læs mere på Humanistisk Fakultets hjemmeside

Se præsentationsvideoen produceret til prisoverrækkelsen


21. april 2010:

danmarkshistorien.dk går til filmen!

Vi er nu klar med den første af en række historiekortfilm som bliver produceret af danmarkshistorien.dk. Se filmen hvor lektor Carsten Porskrog Rasmussen forklarer hvorfor Lancier, trods sin oprindelse i England og Frankig, faktisk er en dansk dans den dag i dag.

Se filmen her 


15. april 2010:

Dronning Margrethe på danmarkshistorien.dk

16. april 2010 er det Dronning Margrethes 70-års fødselsdag. På danmarkshistorien.dk kan du læse to af Dronningens nytårstaler. Talen i 1972 er den første af Dronningens nytårstaler, mens talen i 1984 er blevet kendt på grund af udsagnet om danskernes "små, dumsmarte bemærkninger". Du kan også læse vores artikel om Dronningen, som vi bringer i samarbejde med denstoredanske.dk. 


4. april 2010:

Besættelsestiden på danmarkshistorien.dk

Fredag d. 9. april er det 70-året for den tyske besættelse af Danmark 1940. På danmarkshistorien.dk er samlet en stor mængde materiale om besættelsestidens historie under vores besættelsestidstema. Du kan blandt andet læse besættelsestidens historie, høre Chr. 10's første nytårstale under besættelsen eller læse det oprindelige "Oprop" tyskerne kastede ned om morgenen den 9. april.


8. marts 2010:

Materiale om industrialiseringen i første halvdel af 1800-tallet

Vi har lagt en mindre mængde materiale ud fra videnskabsmanden Georg Frederik Krüger Ursins rejseberetninger fra 1830'erne. Materialet giver et interessant indblik i både industrielle, sociale og integrationsmæssige forhold under industrialiseringens spæde begyndelse i Danmark.


5. marts 2010:

Nye artikler om Det Konservative Folkeparti i mellemkrigstiden

Danmarkshistorien.dk har nu artikler om Det Konservative Folkeparti 1915-1945, John Christmas Møller og Ole Bjørn Kraft.


15. februar 2010:

danmarkshistorien.dk får 2,1 mio. kr. til forskning

Danmarkshistorien.dk, har fået en bevilling fra Det Frie Forskningsråd på 2,1 mio. kr. til at kortlægge, forske og teste digital humanistisk forskningsformidling og hvordan man kan sikre "både høj faglighed og bredt publikum". Med den nye bevilling håber vi at skabe et regulært laboratorium for digital forskningsformidling, hvor danmarkshistorien.dk kan fungere som en konkret platform til afprøvning af ideer.

Pengene vil først og fremmest gå til ansættelse af Sara Mielcke Hansen som ph.d.-stipendiat og til forskningsfrikøb til projektleder Anne Sørensen.

Læs mere her


26. januar 2010: Vi har lige rundet 1 million sidevisninger siden lanceringen den 14. maj 2009. Lidt mere statistik: Vi har ca. 1000 besøg om dagen. Den gennemsnitlige læser er inde på fem undersider og bruger fem minutter på hjemmesiden; vi har haft besøg fra 112 lande, og de fem mest læste leksikonartikler og kilder er om Grundloven, Jelling-stenene, 1848, EM-finalen i fodbold 1992 og enevælden.


22. januar 2010: danmarkshistorien.dk har indledt et samarbejde med denstoredanske.dk, Gyldendals åbne encyklopædi. Vi udveksler tekster og linker til hinanden, så besøgende kan bruge begge hjemmesider til at komme videre i informationssøgningen. Et af de første resultater er, at vi her på siden nu har en komplet kongerække med artikler om alle Danmarks regenter fra Gorm den Gamle til nu.


15. januar 2010: Vil du vide mere om danmarkshistorien.dk? Se forårskurset hos Folkeuniversitetet i Århus.  


11. januar 2010: Så er der kommet nye kilder om Danmarks forhold til EF/EU. En del af dem er på fransk/engelsk og giver et indtryk af udlandets opfattelse i forbindelse med Danmarks indtræden i EF i 1972. Det fremgår, at Danmark allerede på det tidspunkt blev opfattet som en noget tøvende EF-partner. Læs også om det diplomatiske og politiske udenrigspolitiske arbejde op til medlemsskabet, og om nej'et til Maasticht-traktaten i 1992. Du kan finde kilderne som links til Thorsten Borring Olesens leksikonartikler: Danmark og europæisk integration før 1973 og Danmark og EF/EU efter 1973 (i boksen 'Relaterede kilder').


8. januar 2010: I historielærerforeningens bog Historiedidaktik (Columbus 2009) skriver Marie-Louise Ebert om danmarkshistorien.dk i sin artikel om historie og IT, at det er "en stærkt anvendelig hjemmeside uanset klassetrin", og at hjemmesiden "er oplagt til en helt webbaseret undervisning". Tilbagemeldinger fra mange gymnasielærere indikerer, at vi bliver meget anvendt i undervisningen, og det er vi glade for. Vi er altid åbne for forslag til undervisningsmateriale. 


7. december 2009: Vi ønsker alle brugere en glædelig jul og et godt nytår. Læs om julen i gamle dage her - med sjove historier om løsslupne julegilder og tro på nisser og andre væsener. Du kan også høre julesange, -hilsner og -tekster. 


2. december 2009: Vi har for tiden problemer med den pdf-generator, der giver mulighed for at downloade tekster som pdf-filer. Vi arbejder på at finde en løsning, men det kan desværre godt tage et stykke tid, inden den er klar. Vi beklager den ulejlighed, det giver de brugere, der har brug for denne funktion. En midlertidig løsning kan for dem være at kopiere de(n) pågældende tekst(er) ind i et tekstbehandlingsprogram og på denne måde hente materialet.


25. november 2009: danmarkshistorien.dk har været med i Videnskabsministeriets kvalitetsmåling Bedst på Nettet 2009. Resultatet blev fire netkroner ud af fem mulige. Det er vi glade for - og især er vi glade for de meget positive vurderinger fra de fleste af de 255 brugere, der har udfyldt online-spørgeskemaet.


13. november 2009: I 1907 rejste folkemindeforskeren Evald Tang Kristensen (1843-1929) rundt i Jylland og indsamlede folkeviser. Trods skepsis over for ideen lod han sig af sin yngre kollega Hakon Grüner Nielsen (1881-1953) overtale til at optage nogle af viserne på de nymodens fonografvalser. Læs mere om denne historie og hør de gamle lydoptagelser her.


Læs om hjemmesiden og vore udviklingsplaner om bl.a. computerspil i Aarhus Stiftstidende, 16. september 2009.


september 2009: Hør og se spændende foredrag om koldkrigsbilleder og historiebrug fra lanceringen af danmarkshistorien.dk på Det Humanistiske Fakultets hjemmeside.


11. august 2009: Hjemmesiden har modtaget en bevilling fra Tips- og lottomidlerne til udvikling af undervisningsmateriale ('Det digitale læringsrum'). Udviklingsarbejdet vil finde sted i samarbejde med Center for IT og Læring, IMV/Aarhus Universitet, og undervisere og elever fra Skanderborg Gymnasium.


Maj 2009: Vi har fået en fangruppe på Facebook. 


 

 


-